Så kom man med i startopstillingen

Idag har været en lidt mere travl dag, jeg har været i fuld gang med facebook annoncer til Sunset, Bygma og et nyt kommende brand.

Så har jeg fået en introduktion til hvordan deres Varm Kakao maskine fungere, det er virkelig dagens nyhed, for den er jeg virkelig faldet for.

Kl 1200 skulle vi til møde ang. julepyntning på bureauet, og hvordan vi lige griber det an. Så fik vi snakket om julefrokosten, hvilket tema vi kunne tænke os det skulle være. Vi er blevet enige om at det skal handle om Titanic. Så vi skal have violin spillere fra musikkonservatoriet til at komme og gi’ den gas. Hele aftenen skal foregå ligesom historiens oprindelse. At man sidder først og spiser fint, nogle har første klasse. Senere bliver festen(titanic) ramt af et isbjerg, baren skal vi så have designet som et isbjerg. Det er så der, man kan gå hen, hvis man vil synke helt til grund.

Under mødet aftalte vi så at jeg skal stå for poster design, og at jeg skal komme med et udkast allerede på torsdag, idag har været en utrolig lang dag så jeg får rigtig meget at se til imorgen.

kl 1600 var der igen møde, denne gang i kantinen. Der kom en designer fra Nørgård Mikkelsen i København der kiggede forbi for at holde et oplæg om de Cannes projekter han havde penslet ud, og som han mente havde potentiale til at skulle deles med os andre, for at vi kunne blive inspireret. Taleren havde også selv fået et projekt shortlisted i år.

kl 1800 kom der stakkevis af pizza og cola, og vi sad alle sammen og hyggede os. Efter vi blev fodret af, holdte Jakob Holme (min praktikvejleder) en præsentation om hvordan vi skubber bureauet til at nå “the next step”.

Som bureau er det utrolig vigtig at man hele tiden tænker kreativt og at kommunikationen mellem hinanden, hele tiden er der. Derfor var det rart lige at få snakket i fællesskab om hvordan vi griber det an fremadrettet, når vi skal gå fra Brief til Eksekvering.

Klokken 2100 blev vi færdige, og jeg fik tømt de sidste dråber ud af kakao automaten.

En lille konklusion over dagen,

Det har været super lærerigt, det er rart at man bliver kastet ud i projekterne fra start, og at de forventer en af noget. Det gør bare man får lysten til virkelig at gi’ den max gas. Så endnu en helt fantastisk dag, og jeg glæder mig bare helt vildt til hvad imorgen har at byde på.

KH. Miguel

Vi hygger med pizza imens vi nærstudere Cannes projekter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.